Waldemar har ikke rigtig taget noget på siden vi er kommet hjem fra syghuset for snart tre uger siden. Vi er begyndt at supplere med modermælkserstatning, men har stadig ikke set den store effekt. Vi skal til kontrolvejning på børneafdelingen i morgen tirsdag, så må vi se hvad de siger til ham.
For at gøre det endnu bedre er han så begyndt at gylpe rigtig meget, så når han i forevejen ikke spiser nok, så bliver man jo lidt ekstra bekymret. Meeen lægerne holder øje med ham, så vi tager det nu også roligt nok – endnu. 🙂
Og studierne… ja det går sgu ikke så nemt lige nu, – har stået lidt stille hvad det angår.