Måned: oktober 2010

Foreløbigt sidste afsnit i NemID følgetonen

Endelig fik jeg mig taget sammen til at ringe til banken. Sidst jeg havde kontakt til DanID (dem der laver NemID), sagde “de” at jeg skulle kontakte banken, fordi de kunne give mig en midlertidig kode på mobilen – og så kunne DanID gøre noget så det kom til at virke… Men jeg ringede til min bank, og fik en venlig mand i røret (hvordan han kom der ind ved jeg ikke… eller hvad han lavede i et rør, når jeg snakkede med ham i mobil!?) som strakts kunne sende en sms afsted – jeg kunne aktivere – han kunne ændre noget – og vupti så virkede det første (rigtige) NemID og jeg behøver ikke mere at bruge bank NemID (NemID light, der ikke virker helt lige så mange steder) 🙂 Tak bankmand, nu har jeg det meget bedre!

Læs mere

En spændende uge

Det bliver en meget spændende uge vi går ind i synes jeg. Jeg skulle meget gerne få svar om mine fremtidsplaner – og for at det ikke skal være løgn, sker der andre ting i løbet af ugen som ligeledes kan ændre hele mit liv. På et lidt mindre ophidsende niveau, skal jeg også til to samtaler i løbet af ugens første dage – et i Jobcentret og et i A-kassen. Men det skal nu også bliver spændende nok. Om ikke andet, så kommer jeg da lidt ud i virkeligheden. 🙂 Tror ikke jeg vil skrive mere om dette, før jeg ved hvad jeg får det vigtigste svar – det skulle da lige være om mødet i morgen i Jobcentret.

Læs mere