For snart et år siden “faldt” Katrine over et hus i vores område ude i Ågerup. Jeg med gav at det kunne godt være et hus med muligheder, men vi var egentlig begge indforstået med at vi jo ikke skulle have hus nu. Når det så er sagt – man kan jo godt kigge selvom man ikke køber. Som sagt så gjort. 17 dage efter huset var lagt på boligsiden var vi ude og kigge første gang. Den repræsentant fra ejendomsmægleren var dog en der sagtens kunne have skræmt mig væk. Lidt for emsig type for mig. Men vi kom faktisk forbi alligevel igen, og ja… vi købte det også. Omkring 1. december rykkede vi for alvor ind i den nye resistens og kunne dermed sætte et punktum for vores liv som andelshaver. En afslutning der ikke var uden dramatik, men den lader vi blot stå. Relaterede billeder:
Læs mere